Airmaster A/S – Optimering gennem automatisering

Case:

Airmaster udvikler og producerer decentrale ventilationsanlæg, hvor dyre og energikrævende kanalføringer er erstattet med energieffektive og fleksible helhedsløsninger uden unødigt energiforbrug og med fokus på ressourceanvendelse.

Airmaster ønskede en gennemgang af deres automatiseringspotentiale i håbet om markante tidsbesparelser i udviklingen. De ønskede at undersøge muligheden for, at modulere anlæg så det er muligt at genbruge moduler og teknik på tværs af anlæg og dermed lette produktionen.

Ikke alle komponenter kan standardiseres:

For at løse optimerings- og automatiseringsopgaven gennemgik vi Airmasters modulkoncept. Vi opdagede at anlæggene er opbygget af gennemgående moduler, hvor automatisering og standardisering er muligt, men ligeledes moduler som er individuelle fra model til model.

Det betød, at nogle komponenter skulle tillægges ændrede dimensioner og nye tegningsnumre, men samtidig havde samme funktion og opbygning. Ikke alle komponenter i modulet skulle kopieres, dimensioneres og standardiseres.

Vi udvalgte derfor i fællesskab et enkelt modul som fokus for opgaven – filterholderen, som udgangspunkt for det automatiseringspotentiale som enkelte dele af deres anlæg besad.

Cost- og tidsbesparelse gennem automatisering:

Ønsket om standardisering og automatisering af enkeltdele udsprang af, at manuel håndtering af disse processer er besværlig, tidskrævende, og at man meget nemt kan begå fejl.

Vi udarbejdede derfor i iLogic et program, som på baggrund af en master model kunne:

· Hente de nye data fra grund-skeleton, som udgangspunkt for det nye produkt.
· Spørge til filter dimensioner, som herefter nemt angives.
· Automatisk modificerer modellen, så den er tilpasset nøjagtigt til de nye data.
· Undersøger om det valgte datasæt er benyttet før og finder samlingsnumre på den eksisterende model.
· Genererer en ny filterholder, med et nyt nummer på samling samt alle nye parter – men samtidig bevarer den eksisterende, faste part.
· Gemmer de nye samlingsnumre og data til fremtidig check i oversigten.

Resultatet var en markant reduktion i tidsforbruget fra ca. 1 uge til nogle få minutter samt ikke mindst totalsikring mod fejl i udarbejdelsesprocessen.


  • Vil du vide mere om automatisering?

    Læs mere








ADVANTIS ApS
Powered by network, competence & collaboration

Address: Inge Lehmanns Gade 10, 8000 Aarhus C, Denmark
Phone: +45 2529 7586
E-mail: kdj@advantis.dk
CVR: 38569147