Turnkey
Produktions udstyr HUB assembly
Koncept, Design, Konstruktion og Produktion af Produktionsudstyr
Advantis har udviklet et specialdesignet produktionsudstyr for en OEM-kunde, som muliggør montering af forskellige komponenter på én og samme arbejdsstation ved hjælp af en roterende løsning.
Udstyret er konstrueret til at håndtere en HUB med en vægt på 250 ton, som placeres med kran på værktøjet. Herefter kan HUB’en roteres op til 360 grader, hvilket gør det muligt at udføre flere operationer fra én fast position – og dermed optimere produktionsflowet betydeligt.
Advantis har stået for hele processen: design, konstruktion, beregninger, produktion samt udvikling og implementering af det fulde styringssystem.

Tower Transport Tool
Design, Konstruktion og Produktion af Transportudstyr
Advantis har i samarbejde med SGRE og Vestas udviklet et fælles transportudstyr til håndtering af offshore-vindmølletårne med en vægt på op til 300 ton.
Det første design blev udviklet med fokus på kompatibilitet med alle SGRE og Vestas’ offshore-tårne, og er siden blevet produceret i over 800 enheder. Advantis har efterfølgende udført et retrofit af udstyret, så det nu også kan håndtere endnu større tårndiametre – fra Ø4500 mm og op til Ø8000 mm.
Advantis har stået for hele udviklingsprocessen: design, konstruktion, strukturelle beregninger samt produktion af udstyret.

Coil Gripper
Løfte udstyr til løft af armeringsjern coils
Advantis har for en kunde udviklet et specialdesignet løfteværktøj til håndtering af armeringsjern-ruller – en opgave der opstod, fordi det tidligere udstyr ofte beskadigede bindingerne, hvilket gjorde rullerne ubrugelige.
Advantis udviklede en ny konstruktion med en integreret, mekanisk låsemekanisme, der eliminerer behovet for elektrisk aktivering af løfte- og låsefunktionen. Den nye løsning forhindrer brud på bindingerne og har dermed fjernet alt materialespild i løfteprocessen.
Advantis har stået for hele udviklingen: design, konstruktion, styrkeberegninger og produktion af værktøjet.

Arbejds trappe
Arbejds trappe til produktion
Advantis har udviklet en mobil arbejdst rappe til en OEM-kundes produktionsmiljø, med fokus på fleksibilitet, sikkerhed og brugervenlighed.
Trappen er designet efter EN 14122-standarderne samt kundens specifikke krav. Den er konstrueret, så den let kan flyttes og fastlåses – og samtidig designet til også at kunne håndteres med kran.
Løsningen er efterfølgende leveret i flere eksemplarer med mindre tilpasninger, og Advantis har siden udviklet og produceret lignende trapper til både samme og nye kunder.
Advantis har stået for design, konstruktion og produktion af hele løsningen.

Magnet indsætnings maskine
Automatiseret Magnet insert tool - PLC
Advantis har i tæt samarbejde med kunden udviklet et specialværktøj til automatiseret indsætning af magneter i generatorer.
Værktøjet indsætter magneter i sporene én ad gangen, indtil sporet er fuldt, hvorefter det automatisk bevæger sig videre til næste spor. Systemet er servodrevet med en spindel, der leverer et tryk på op til 2 ton, styret via en PLC.
Der er desuden udviklet to forskellige angle kits, som gør det muligt at anvende værktøjet i forskellige produktionskonfigurationer.
Advantis har stået for hele udviklingsprocessen: design, konstruktion, strukturelle beregninger, programmering og produktion af værktøjet.

Produktions Udstyr Assembly Proces
Produktions monterings udstyr
Advantis har udviklet flere specialdesignet hjælpeværktøjer til brug i kundens samleproces.
Værktøjet blev udviklet i tæt samarbejde med kunden, hvor flere af komponenterne skulle overholde en tolerance på ±0,5 mm. For at sikre dette blev udvalgte værktøjer 3D-scannet efter produktion som dokumentation for, at de levede op til de specificerede krav. De stramme tolerancer gjorde det desuden muligt at minimere svejsning og dermed undgå varmeindflydelse på materialet.
Efter en periode i drift blev værktøjet opdateret med et mindre designmæssigt "facelift", som finjusterede funktionaliteten yderligere.
Advantis har stået for design, konstruktion og produktion af værktøjerne.



